Slankekur – glem det!

Spis godt og tab dig permanent uden kedelige diæter og slankekure.Det er LCHF vægttab ét skridt bedre!

Jeg er sikker på, du kender alt til det her: Slankekur efter kur – alle med store løfter om vægttab. Og lige så hurtigt du taber dig, lige så hurtigt tager du det hele og mere til på igen. Den situation kender du sikkert? Jeg fandt løsningen på den! Og efter 6 år holder min kostplan stadig.

Lær at opnå PERMANENT sund vægt

Bliv permanent medlem af Slankeskolen for bare 599 kroner nu og her!

Ja tak - jeg er klar nu!

Mega-trick til bedre alkoholforbrænding

Her får du et mega-trick, der gør din krop i stand til at forbrænde alkohol bedre, så du ikke bliver fed:5-10 minutter før du tager et glas vin til madlavningen, spiser du lige et stykke ost. Og husk nu: God og fuldfed ost – ikke noget diæt-halløj her. Sådan et par mundfulde eller så. Hvad betyder det? Jo – din krop går straks i gang med at forbrænde det herlige og godt fedtholdige stykke ost, og når så vinen kommer drønende, er din forbrænding i fuld gang. Og det er, hvad du ønsker.

Min vej til varigt vægttab

Jeg besluttede allerede tilbage i 2007, at jeg ville tabe mig. Og så prøvede jeg ellers kræfter med alle mulige kure, vægttabsprogrammer og diæter lige fra Lene Hansson til glykæmisk indeks til alt, der lovede en effektiv og hurtig slankekur. Og intet af det bevirkede noget tab af vægt værd at nævne – det var bare besværligt, påvirkede mit humør og hvad ved jeg. Der er ikke hverken hurtige slankekure eller nogen nem slankekur, der virker på den lange bane – og slet ikke til et varigt vægttab.God mad til en slankekur

Så var det, at jeg – efter at have fået et liv, der bestod af andet end arbejde her i Florida – tog mig tid til at researche, hvad der sker i kroppen med mad, kulhydrater, proteiner og sukker. Og ved at stykke faktuelle data fra et hav af eksperter sammen, fandt jeg modellen, der bare virkede. Og stadig virker den dag i dag. Og det er ikke en slankekur – det er en kostplan, der smager godt og gør dig mæt hver dag.

Jeg vil dele “opskriften” med dig her, men inden jeg gør det, vil jeg komme med en disclaimer, som jeg synes, du skal forholde dig til: Jeg har researchet i mange, mange timer for at finde modellen, der virker, Og den virker ikke blot for mig men for alle, jeg har delt den med. Jeg agter ikke at gå ind i diskussioner om den, men jeg besvarer gerne spørgsmål til den selvfølgelig. Og kender du mig bare lidt, ved du også, hvorfor jeg ikke vil diskutere den: Virkeligheden er klog, og virkeligheden slår al teori. Og den her model eller slankekur, om du vil, virker – på mænd og kvinder og i alle aldre. Og sådan er det! Bemærk også venligst, at jeg ikke opfordrer til fanatisme – men til at spise ordentligt. Her er ikke tale om hverken Atkins kuren eller andet rabiat.

Lavt indtag af kulhydrater er den bedste kur

Det siger den ledende forsker bag undersøgelsen, Dr. Deirdre Tobias fra Brigham and Women’s Hospital and Harvard medical school i Boston, til The Guardian.

Hendes konklusion er, at low-fat-diæter ikke er så effektive som low-carb-diæter og middelhavsdiæter. En af årsagerne er, at der i fedtfattige produkter – bl.a. yoghurt ofte er tilsat ekstra sukker for at gøre smagen mere fyldig.

Low Carb er bedst

Thomas Meinert Larsen, der er lektor på Institut for Idræt og Ernæring ved Københavns Universitet, hæfter sig først og fremmest ved, at den store amerikanske analyse viser, at kostomlægninger rent faktisk virker, og at de personer, som følger en kostomlægning, typisk taber tre-fem kg i løbet af et år. Hvad der derefter sker, er der ingen dokumentation for, idet de færreste følger en diæt i så lang tid.

Han hæfter sig også ved, at det ifølge analysen klart ser ud til, at lavkulhydrat-diæter er mere effektive en lavfedt-diæter, og at det ser også ud til, at lavfedt-diæter ikke er mere effektive end højfedt-diæter.
Kilde: Jyllands Posten

I dag kan jeg spise, som jeg ønsker. Og jeg kan synde med kager, chokolade og andet guf ganske ofte, uden det påvirker min vægt. Og tro mig: Jeg spiser godt, og som assimileret amerikaner spiser jeg på restaurant flere gange ugentligt. Ved at ændre mine kostvaner har jeg ændret min krops forbrænding og evne til at håndtere syndig mad. I dag er jeg på ingen måde på slankekur – jeg spiser bare anderledes, bedre og på alle måder mere tilfredsstillende og helt og aldeles uden at føle afsavn.

Har du sukkersyge? Læs lige denne her.

Forkert mad til vægttab

Du starter med at rydde dit køleskab og madskab for ALLE typer Light produkter og fedtfrie produkter. Yogurt med reduceret eller intet fedt er den rene gift for dig (med undtagelse af fedtfri græsk yogurt, der ikke er pumpet op med sukker), ligesom vederstyggeligheden Kærgården er det. Ud med det skrammel og ind med smør.

Men hvorfor er fedtfattigt så skidt for dig?

Fedtreducerede produkter indeholder for meget sukker eller sukkererstatning, og det gør dig sulten og mætter ikke. Derfor spiser du mere af dem, og du får trang til at spæde op med kulhydrater. Du må overhovedet ikke spise den slags. Hverken på en slankekur eller bagefter i et normalt spisemønster.

Du må ikke drikke nogen form for sodavand – aldrig. Heller ikke sukkerfrie – de er sødet med stoffer, der er syntetiske, og din krop tror, den får sukker og reagerer som om, den gør. Og dit blodsukker går ad Pommern til også med en Cola Zero. Så altså: Ingen Light eller sukkerfrie sodavand. Aldrig.

Skrot dine danske kartoffelvaner. Spiser du mange kartofler, bliver du fed. Lidt af og til er fint – men “den danske normalmængde” er for meget. Det samme gælder hvide ris – og faktisk skal du ikke spise alt for meget brune ris heller. Lidt af og til er OK – men begræns det mest muligt.

Pasta ryger samme vej – også den grove (senere må du godt spise lidt grovpasta – men ikke endnu). Lige i skraldespanden med det. Det er en ren kulhydratfest, og da din krop elsker at arbejde med kulhydrater, tager den sig ikke af fedtet, og det ryger lige på sidebenene. En fedtfattig kost sætter faktisk din krop i hungersnødsberedskab, og så gemmer den på den smule, den får. Og det er lige på din vom og dine lår.

Sukker holder du helt op med at bruge – lige nu. Hvis du skal søde noget, skal du bruge Xylitol – det er lavet af birkebark og har et glykæmisk indeks på 0! Men spar på det, for det er stadig en slags sukker i din krops øjne. Du kan også bruge lidt Agave sirup – det har den styrke i forhold til almindeligt sukker, at det ikke giver de hop i dit blodsukker, som du for alt i verden skal undgå. Igen: Uanset om du er på en slankekur eller blot vil leve fornuftigt sundt: Undgå sukker som var det ren gift (og det er det faktisk næsten).

Kiks og den slags kan du også smide ud – de er pumpet op med hærdet fedt og kulhydrater.

Alkohol skal du skrue ned for, men du behøver ikke afholde dig helt.

Lær at opnå PERMANENT sund vægt

Bliv permanent medlem af Slankeskolen for bare 599 kroner nu og her!

Ja tak - jeg er klar nu!
Her får du et mega-trick, der gør din krop i stand til at forbrænde alkohol bedre, så du ikke bliver fed:

 

 

 

5-10 minutter før du tager et glas vin til madlavningen, spiser du lige et stykke ost. Og husk nu: God og fuldfed ost – ikke noget diæt-halløj her. Sådan et par mundfulde eller så. Hvad betyder det? Jo – din krop går straks i gang med at forbrænde det herlige og godt fedtholdige stykke ost, og når så vinen kommer drønende, er din forbrænding i fuld gang. Og det er, hvad du ønsker.

Og nu chokerer jeg dig nok: Du skal holde op med at spise al den frugt! Lidt er OK, men det er rene kulhydrater, og det smadrer din krops naturlige forbrænding. Læs mere om sukker i frugt her.

Du skal spise så lidt brød som overhovedet muligt, og du skal helt undgå hvidt brød. Ved du i øvrigt, at der er ca. 100 kalorier i en skive rugbrød, og at det er tæt på ren kulhydrat? Skær dramatisk ned på rugbrødet eller undvær det helt. Få dine fibre fra grønne bønner, broccoli og den slags.

Hvad må du spise for at tabe dig?

Det lyder som om, du ingenting må, ikke? Men det må du – i den grad. Dette er på ingen måde den typiske slankekur! Spis kød i rå mængder – kylling, svin, kalv, lam og fisk. Alt det du vil.

Steg i smør eller god olivenolie – margarine er FORBUDT (det smager også skrækkeligt). Brug fløde til sovsen – det smager godt og giver dig et godt pust fedt.

Spis alle typer grøntsager, der gror OVER jorden i de mængder, du har lyst til. Spis kun lidt af dem, der gror i jorden (gulerødder for eksempel) og altid så lidt tilberedte som muligt. Jo mere tilberedte rodfrugter er, jo højere er deres glykæmiske indeks og jo mere påvirker de dit blodsukker negativt.Spis dig slank

LCHF vægttab? Ja, bestemt! Problemet med den rene LCHF er blot, at der er en latent risiko for, at du faktisk får FOR meget fedt, hvilket kan give dig andre problemer på sigt.

Der er også noget psykologisk på spil, når det handler om LCHF: Du kan nemt falde i den fælde, hvor du ukritisk kaster fedt i din krop i mængder og af en type, der på sigt modarbejder dit gode helbred. LCHF vægttab er muligt på den korte bane, men vil du noget, der holder livet ud, vil jeg anbefale dig “min metode”, der er en noget modificeret udgave af LCHF.

Mellemmåltider? Jo da – se bare her:

Det bedste mellemtid, du kan spise, er mandler! De mætter forrygende, er fyldt med sundt fedt og andre gode sager, der faktuelt sparker gang i din forbrænding af dine eksisterende fedtdepoter. Ja – du KAN faktisk spise dig slankere!

Du må gerne spise sweet potatoes (yams) i begrænsede mængder – deres glykæmiske indeks er voldsomt lavere end almindelige kartoflers. Lav dine egne pomfritter af dem i ovnen – det smager himmelsk!

Du kan købe en lang række produkter, der hører til i kategorien LCHF (Low Carb High Fat), og mange af disse er yderst egnede til denne spisestil. Du kan købe dem online for eksempel her
Jeg smider i øvrigt nogle links til sidst til opskrifter på brød lavet af kikærtemel (det er sundt og fyldt med proteiner), til en ualmindeligt lækker morgenmadsmüsli og andet godt.

Slankekur og sundt vægttab og kostplan

Mit vægttab

Jeg overholdt samtlige af disse råd, du har læst herover – og jeg begyndte at gå en tur hver anden dag på ca. en halv time. 7 måneder efter jeg begyndte, havde jeg tabt 22 kilo! Men det var ikke det eneste, jeg opnåede. Jeg sover bedre, jeg har et markant større sexdrive (ikke det værste at have, når man ender som ungkarl i en periode det mest attraktive sted i verden at være single), mit humør er bedre og mit generelle energiniveau er, som det var for 20 år siden.

Kanel slanker!

Et godt trick: Spis kanel! Kanel er et fantastisk krydderi til mange kødretter, i smoothies etc. Og det har en fabelagtig evne: Det reducerer hop i dit blodsukkeniveau. Det er også svagt blodfortyndende og reducerer den dårlige kolesterol. Samtidig ekspederer det maden fra din mavesæk og videre ud i tarmsystemet hurtigere – og UDEN at reducere mæthedsfornemmelsen. Brug det overalt, hvor du kan – gerne et par teskefulde dagligt. Bemærk: Du skal helst benytte Ceylon kanel – også kaldet ægte kanel, da det er væsentligt sundere og stort set uden de stoffer, der kan belaste din lever, hvis du er en rigtig kanelhund.
Og noget andet skete undervejs: Min lyst til usund mad forsvandt næsten helt. Jeg har slet ikke lyst til kartofler i dag. Pasta kan jeg godt lide, men jeg spiser det måske 4-5 gange årligt.

 

 

 

Og ved du hvad? Jeg kan synde og æde mig gennem cheese cake og den slags, når jeg vil. Og det kan jeg, fordi jeg har lært min krop at forbrænde ved at spise, som jeg gør. Det er der ingen slankekur, der nogensinde har kunnet gøre for mig.

Hørfrø til en slankekur

Supertrick: Hørfrø der er malet (knust) er en gave til din krop på enhver tænkelig måde. Sprængfyldt med fibre og Omega 3 samt en masse andet godt. Og så er de tæt på smagsneutrale, så du kan blande dem i frikadeller, müsli og alt muligt andet. Du får de bedste toiletbesøg, og du bliver dejligt mæt af dem. Måske den isoleret set bedste ingrediens, jeg bruger – og jeg bruger dem dagligt.

Spis fedt og vær glad

Alt med måde naturligvis, men lad være med at være fedtforskrækket. Light bølgen er den isoleret set største årsag til den fedmeepidemi, der ruller over den vestlige verden.

Nyd din mayonnaise – men køb den, der er lavet med olivenolie. Brug smør og vend ryggen til Kærgården og da især til margarine.

Du skal ikke være bange for dit kolesteroltal, hvis du blot sørger for at bruge kanel og spise hørfrø.

I store træk kan du glemme at tælle kalorier – du skal tælle kulhydrater. Og af dem skal du spise så lidt som muligt. Og bare rolig: Selvom du styrer udenom dem, får du rigeligt af dem til at dække din krops behov.

En god frokost – nem, billig og næsten skræmmende sund: Tag en dåse tun i vand (køb nu noget ordentligt). Bland den sammen med en 4-5 spiseskefulde hytteost og en stor spiseskefuld malet hørfrø. Du får ca. 350 kalorier, og du bliver stjernemæt og fuld af de gode sager i ingredienserne.

Gode regler for vægttab og slankekur

Det, der virkede for mig og for alle dem, jeg har delt min “opskrift” med, kan egentlig opsummeres i ret få læresætninger:

  • Undgå “hvid” mad som sukker, brød, ris og pasta
  • Undgå fedtfattige/fedtfrie og Light produkter
  • Spis masser af proteiner – de mætter dig længere
  • Sød med Xylitol eller agave sirup, når du absolut skal søde
  • Spis mindst tre fulde måltider dagligt
  • Spis grønt, der gror over jorden
  • Spis en god stor morgenmad – jeg spiser yoghurt (græsk) med hjemmelavet müsli.
  • Sørg for at få motion – helst en halv time dagligt i en eller anden form. Sex tæller i høj grad med der!
  • Put kanel i alt, hvad du orker. Det hjælper i den grad på dit blodsukker og din evne til at forbrænde kulhydrater. Og det sætter faktisk også gang i den lille fyr, den mandlige del af befolkningen er så stolt af.
  • Spis hørfrø – men det skal være malet, for ellers optager din krop ikke de gode sager i frøene. Put det i næsten hvad som helst.
  • Brug Google til at finde low carb opskrifter – du vil blive overrasket over, hvor lækker mad der kan laves uden kulhydrater i nævneværdig grad.
Ja – det er så egentlig det. Med i historien skal nok, at jeg en gang årligt får et lægetjek, og at alle mine værdier inkl. kolesterol er son en 25 årigs. Og det skyldes min kost 🙂

 

 

 

Så kom nu i gang – især hvis du er en af dem, jeg så godt kan lide, og som bare er blevet for tyk. Du skal nemlig blive gammel sammen med mig 🙂

Vil du gerne vide meget mere? Så er min helt nye bog lige noget for dig! Den kan du se meget mere om her: Virkeligheden er stadig klog

Rosenstand out!

 

 

Proteinpandekager
By: Thomas Rosenstand Published: 2016-08-02 Prep time: 3 mins Cook time: 5 mins Total time: 8 minsProteinpandekager
Summary Ekstremt enkelt måltid med ALT, din krop skal bruge. Sundt, slankende og mættende!

5 stjerner
7 bedømmelser

Ingredients

  • 3 Æg
  • 3 spsk Hørfrømel
  • 1 spsk Græsk yoghurt

 

Directions

  • Pisk 3 hele æg sammen i en skål med 2 spiseskefulde hørfrømel og 1 spiseskefuld græsk yoghurt. Salt og peber efter smag. Steg pandekagen på en pande, til den er gennemstegt – vend undervejs.

 

Yield1 stor pandekage

Calories per serving: 380

BedømmelseRating

Lær at opnå PERMANENT sund vægt

Bliv permanent medlem af Slankeskolen for bare 599 kroner nu og her!

Ja tak - jeg er klar nu!
Opsummering
Opskrift
Proteinpandekager
Udgivet
Forberedelsestid
Tilberedningstid
Tidsforbrug i alt
Gennemsnitlig karakter
5 Based on 2 Review(s)